Så fik jeg omsider tid til at sætte mig ned foran computeren for at skrive en lille beretning fra WM i trail run i de franske alper. Bedre sent end aldrig!Løbet startede kl. 05:00 og 68 km. men indlagt 3500 højdemeter lå forude og ventede.Det var mørkt og køligt så huen og vanterne var trukket på. I min streamer (camelback), en Deuter Speed Lite 10/300, havde jeg det fornødne og påkrævet forplejning og nødudstyr. Under vejs var der tre forplejningsdepoter, hvor man kunne tanke op. Man måtte ikke modtage hjælp under vejs eller smide noget som helst fra sig under vejs. Det blev kontrolleret hvor meget man havde med ud. Det samme skulle men have med hjem. Også div. skrald. Nåh. Off we go!De første 22 km. gik jævnt opad. 
Vi startede i 1500 m.o.h. og den første top ud af fire var i 2679 højdemeter. At jeg ikke er nogen fulderfaren bjergløber var tydeligt at se da jeg i ca. 2600 meters højde, ganske kort før den første top, lå udmattet og rystene af angst for at falde ned og klamrede mig til bjergsiden mens flere deltagere kom "løbende" oprejst forbi mig og spurgte om alt var ok. NEJ gu´ fand var jeg ej ok ... Det sagde jeg dog ikke. Jeg smilede og nikkede og forsøgte at klatre/kravle videre mod toppen. Nåh ... jeg kom til tops. Og så begyndte det ellers at gå nedad. Ikke bare sådan nedad men rigtigt stejlt nedad. Fra 2679 m. til ca. 1800 m. på små fire km., hvilket resulterede i krampe flere steder i benene. Uha det ville blive en lang tur... Ved omkring 26 km. var jeg kommet ned på et relativt fladt stykke og kommet i gang med at løbe igen. Og hvad sker der så??? Manden styrter fordi man er uopmærksom et kort sekund. Der skete dog ikke noget alvorligt men humøret var i bund og jeg havde ikke mod på at fortsætte. Heldigvis stopper man ikke bare derude. Der var ca. tre km. til det første "opsamlingssted".
Vi startede i 1500 m.o.h. og den første top ud af fire var i 2679 højdemeter. At jeg ikke er nogen fulderfaren bjergløber var tydeligt at se da jeg i ca. 2600 meters højde, ganske kort før den første top, lå udmattet og rystene af angst for at falde ned og klamrede mig til bjergsiden mens flere deltagere kom "løbende" oprejst forbi mig og spurgte om alt var ok. NEJ gu´ fand var jeg ej ok ... Det sagde jeg dog ikke. Jeg smilede og nikkede og forsøgte at klatre/kravle videre mod toppen. Nåh ... jeg kom til tops. Og så begyndte det ellers at gå nedad. Ikke bare sådan nedad men rigtigt stejlt nedad. Fra 2679 m. til ca. 1800 m. på små fire km., hvilket resulterede i krampe flere steder i benene. Uha det ville blive en lang tur... Ved omkring 26 km. var jeg kommet ned på et relativt fladt stykke og kommet i gang med at løbe igen. Og hvad sker der så??? Manden styrter fordi man er uopmærksom et kort sekund. Der skete dog ikke noget alvorligt men humøret var i bund og jeg havde ikke mod på at fortsætte. Heldigvis stopper man ikke bare derude. Der var ca. tre km. til det første "opsamlingssted". 
Jeg besluttede mig til at gå frem mod dette og så blive kørt hjem. Heldigvis varede det ikke længe inden jeg kom på andre tanker. Jeg var sku´ ikke taget helt til Frankrig for at udgå! Så jeg besluttede mig for at nyde resten af turen ... i gang vel og mærket. Det er jo en storslået natur og vejret var klart. Perfekt til en lang vandretur...! Jeg kom dog i gang med at løbe igen (der hvor det var muligt for mig at løbe). Jeg nåede forbi opsamlingssted nr. 1, top nr. 2 ( 2496 m.o.h.) og depot nr. 2 (39 km. og 2000 m.o.h.). Ved 40 km. begyndte opstigningen til den højeste top (2895 m.o.h.). På under to km. steg det næsten 900 højdemeter. Det var meget langsom gå og klatring for resten. I det fjerne lød der alpemusik. Jeg havde ikke rigtig overskud til at undre mig over hvor det kom fra eller hvorfor. Da jeg klatrede de sidste meter mod toppen så jeg til min store overraskelse, en mand, stå på toppen, med sin harmonika og spille alpemusik. En flok på ca. 10 - 15 pers. havde gjort ham følgeskab og hujede og heppede hver gang der var én, der passerede toppen. Mægtigt var det. Men guderne må vide hvordan de er kommet derop og hvorfor??? På den anden side af dette festindslag, stod en bjergbestiger og bankede pløkker ind i klippevæggen. Først tænkte jeg ikke nærmere over det. Det var først da jeg fandt ud af, at det var den vej jeg skulle ned. Han var i færd med at sikre de reb jeg skulle ned af. Nåh men jeg kom sikkert ned og jeg fik kæmpet mig frem til 42,195 km. på de første seks timer og i mål på 11:06.
Bedre sent end aldrig!
Flere gange under vejs havde jeg symptomer på højdesyge (kvalme, svimmelhed og hovedpine). Fantastisk var det, at man kunne drikke direkte af de mange små rislende bække. Vandet var friskt, klart og koldt.Det var en kæmpe oplevelse og udfordring og jeg er klar til en revanche, hvis muligheden byder sig.Taget fra Facebook:Mikkel GormsenSjældent at man ser dig og Alex H. blandt de sidste 3 ud af 31 til et løb!!!!Charley PrødelJo tak. Jeg skal ellers også lige love for, at de tog fusen på mig de der bjerge. Det var jo ikke løb men bjergbestigning! ;-)Men hvis man anskuer tingene lidt 
anderledes så var der 54 tilmeldte i WM-klassen og vi var oppe imod lande som Nepal, Italien, Sweitz, Frankrig mm. Alle lande med bjerge. Jeg har Høgs bjerg. En affaldsbunke på ca. 30 højdemeter :-) Nåh men 601 var tilmeldte i åben klasse. Af dem blev jeg nr. 254. Hvis man så sorterer kvinderne fra, så er jeg nede på en 226. plads. Så begynder det at hjælpe lidt på det (bedste halvdel). Nej det var et flop af de store. Jeg havde ganske simpelt ikke sat mig ordentligt ind i tingene :-(Jeg havde i hverttilfælde overset èn linje i infopapirene inde jeg tilmeldte mig. Der stod noget i stil med: this event requires mountain racing experience and the competitors are recommended to carry survival gear... Jeg fik styr på det med udstyret men bjergløbserfaring nåede jeg ikke. Men det var en kæmpe oplevelse...
Resultter åben klasse. Klik her!
anderledes så var der 54 tilmeldte i WM-klassen og vi var oppe imod lande som Nepal, Italien, Sweitz, Frankrig mm. Alle lande med bjerge. Jeg har Høgs bjerg. En affaldsbunke på ca. 30 højdemeter :-) Nåh men 601 var tilmeldte i åben klasse. Af dem blev jeg nr. 254. Hvis man så sorterer kvinderne fra, så er jeg nede på en 226. plads. Så begynder det at hjælpe lidt på det (bedste halvdel). Nej det var et flop af de store. Jeg havde ganske simpelt ikke sat mig ordentligt ind i tingene :-(Jeg havde i hverttilfælde overset èn linje i infopapirene inde jeg tilmeldte mig. Der stod noget i stil med: this event requires mountain racing experience and the competitors are recommended to carry survival gear... Jeg fik styr på det med udstyret men bjergløbserfaring nåede jeg ikke. Men det var en kæmpe oplevelse...Resultter åben klasse. Klik her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar