Ölands marathon 2007

Min familie og jeg skulle holde tre ugers sommerferie i vores, næsten nyerhvervede, fritidshus i Högsby i Sverige, som ligger kun en times kørsel fra Kalmar/Öland. Inden ferien havde jeg søgt efter marathonløb i nærheden af, hvor vores hus ligger og fundet Ölands marathon. Det ville jeg løbe!
Dagene op til løbet gik med de sædvanlige forberedelser, masser af væske, det rigtige at spise og, for mit vedkommende, natriumklorid (salttabletter) for at binde væsken og dermed undgå krampe. Det var mit maraton nr. 23 så jeg ved efterhånden hvad jeg skal indtage og hvad jeg ikke skal indtage dagene op til et marathon. Og salttabletter er noget af det jeg skal indtage. Nu var der imidlertid sket det uheldige, at jeg var løbet tør for salttabletter. Jeg tog ned på Högsby apotek for at købe nogle. Desværre! Udsolgt! Men de kunne skaffes hjem. Men så skulle jeg lige skaffe en recept. Natriumklorid er receptpligtigt i Sverige!? Nåh, så må jeg bare hælde lidt ekstra salt på min mad, tænkte jeg.
Løbet først startede kl. 17, vi kørte hjemmefra i god tid, for at kunne slå et smut ind omkring Kalmar, hvor der blev afholdt Kalmar ironman. Jeg havde to klubkammerater der skulle deltage i dette, Morten og Karsten. Vi mødtes med deres familier og fik en statusrapport og fik heppet lidt inden vi satte kurs mod Öland nord.
Starten gik kl. 17, vejret var godt. Det blæste lidt. Men ellers var det perfekt løbevejr for mig. Ikke for varmt og ikke for koldt. Vi var nogle stykker der lagde os i front fra start. Men inden for de første ti km. var vi kun to. Ved ca. 15 km. fik jeg problemer med maven og måtte en tur i busken. Efterfølgende brugte jeg et par kilometer (og en hel del energi) på at komme op til nummer et igen. Vi fulgtes ind til der var ca. 12 km. tilbage, hvor han måtte slippe. De næste otte km. gik rimelig godt. Jeg fik slået et godt hul og var så godt som sikker på en sejer. MEN!!! Med under to km. igen og et godt forspring til de næste fik jeg krampe i begge ben. ØV øv øv! Først kom den ene forbi. Så kom den anden forbi. Så kom jeg i gang med at gå. Så kom jeg i gang med at løbe. Så måtte jeg ned og gå igen for ikke at få krampe. Lige før mål måtte jeg nærmest humpe af sted på stive, krampende ben for ikke at blive overhældet af nummer fire. Jeg kom altså ind på en tredje plads i tiden 3:02:37. Ikke helt tilfredsstillende. Men jeg kan kun klandre mig selv for det. 14 dages ferie med for meget hygge og for lidt træning (og måske for lidt natriumklorid!?).
Et super hyggeligt løb. Jeg håber, at jeg får mulighed for at komme til Öland og løbe marathon en anden gang.
Link til arrangørerne:
http://www.hogbyif.h.se/friidrott/

Dette skrev arrangørerne efter løbet:

Fortsatt ökat deltagare i Ölands Marathon28 juli: Under de första åren (mitten av 90-talet) tror jag att deltagarantalet var uppåt 100st, men från 2000 och framåt har det varit 55-65st och lite ökande trend. Glädjande nog var det ytterligare några fler i år, 73st startande och 68st fullföljande.På herrsidan låg länge ultralöparen Charley Prødel från Danmark (bl.a. sprungit 100km på 8:38 = 5:11/km) i täten tillsammans med Hultsfreds Joakim Svensson. Joakim släppte ut på tredje varvet men då hade de en ganska stor lucka bakåt. Norges Björn Gjerde och Uppsalas Per Matsson (tror det var Per) hade dock börjat närma sig Joakim. Mot loppets slut leder Charley klart, men när han kommer tillbaka till Löttorp och är påväg ut på sista lilla varvet får han tyvärr kramp i låren och får gå runt sista lilla varvet (2,1km). Där bakom har Björn passerat Joakim och är klar tvåa och passerar nu under slutvarvet även Charley. Väl i mål hade han flera minuter till godo till de tre där bakom och vinner på 2:58:46. Joakim hinner också passera Charley och tar 2a-platsen på 3:02:11 och det är nästan att även Per hinner ifatt på slutet, men blir ändå 6 sekunder efter. Charley alltså 3a på 3:02:37 och Per 4a på 3:02:43. Sen en lucka på några minuter innan ytterligare 3st löpare droppar in, FK Studenternas Kristoffer Tunander 5a på 3:07:04, Operans IF:s Christian Wegman 6a på 3:07:37 och sen Bo Sundström från Kalmar 7a på 3:07:57. Kan också nämnas att totalsegraren Björn även var (överlägsen) segrare i M50-klassen, Joakim vann M40-klassen före Bo och Charley var först i M35 före Per.På damsidan blev det dubbelt Växjö Löparklubb i topp, Kerstin Sandh vann på 3:43:26, medan Susanne Johansson tog 2a-platsen på 3:49:02. Sen långväga besök från Canada på 3e-platsen, Lorelei Sadowski 4:11:57 (sprang tillsammans med sin man, Richard Sadowski, 42a i manliga klassen).Sen gällde även loppet som Ölandsmästerskap och där var det 3st löpare på manliga sidan som gjorde upp om titeln (enda Ölands-dam, Christina Söllscher, fick tyvvär bryta efter ett varv pga problem med knäet). Själv låg jag (Markus Andersson) länge längst fram, men fick på sista varvet sällskap av Sven Jansson. Med 5km kvar fick dock Sven släppa men kapade ändå perset med 8min efter sluttiden 3:10:11. Jag var minuten före i mål på 3:09:09. Vi var 8a resp 9a totalt. Trean Johan Karlsson tävlandes för Högsrums FF, var faktiskt inte så långt bakom, 3a då i Ölandsmästerskapet på tiden 3:19:54.Utöver detta bildarkiv så fotade Dansken Tor Rønnow också en hel del längs med banan och de bilderna tillsammans med kommentarer hittar ni här.

DM 100 km. 2007

Det var ikke med de store forventninger, jeg var taget til Bornholm for at løbe 100 km. Jeg havde haft lidt bøvl med mit venstre knæ op til løbet. Og mine forberedelser rent træningsmæssigt havde heller ikke været optimale. Så mine mål i prioriteret rækkefølge så således ud: 1. at komme hel igennem. 2. at hive en DM medalje med hjem. 3. at løbe under 8 timer og 30 min. Og to af mine mål blev indfriet.
Tina og jeg tog færgen over lørdag eftermiddag. Da vi ankom til øen, kørte vi direkte til pasta party kl. 17 og World run foredrag kl. 19. Der efter kørte vi til Nexø familie camping og slog teltet op.
Søndag morgen kl. 5.30 ringede vækkeuret, og så var det bare med at få fyldt en masse kulhydrater på.

Starten gik kl. 8.00. Der blev lagt ud i et meget højt tempo. Seks 100 km. løbere lå foran mig.
Jeg havde før start besluttede mig for, at løbe helt mit eget løb, og for alt i verden ikke lade mig rive med. Jeg lagde ud med 5 min. pr. km.
Efterhånden som løbet skred frem fik jeg hentet løberne en efter en, med undtagelse af polakken. Den sidste af DM løberne, Lars Christoffersen, en meget erfaren 24 timers landsholdsløber, overhælde jeg lidt efter 60 km. depotet. Han havde forsøgt at følge med polakken og var gået lidt ned på det. Jeg var godt løbende, holdt stadig ca. 5 min. pr. km.
Lige før 75 km. depotet skete der noget meget meget mærkværdigt!
En motionistløber kommer løbende imod mig. Jeg får øje på ham ca. 100 meter foran mig. Han løber midt på stien og jeg trækker så langt ud til højre som jeg overhoved kan. Han trækker længere og længere over mod min side og i det han løber forbi giver han mig en skuldertakling af den slags man kun ser i ishockey. Jeg holdt mig dog på benene men ryger i et vældigt skænderi med han. Han har absolut ingen forståelse for noget som helst og virker meget truende. Jeg forklarede ham at jeg var i gang med DM og rent faktisk ligger i front.
Derefter råbte jeg noget til han, som jeg desværre ikke ser mig i stand til at stave til her, og løb videre. Til alt held tror jeg ikke ham var i stand til at løbe mig op. Ellers er jeg ret sikker på at han havde gjort det. Resultatet af dette ”sammenstød” blev et trykket ribben og et adrenalin kick der gjorde at jeg løb min næste 5 km. split tid på 24 min. Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Ved 85 km. havde jeg et forspring til Lars på godt 5 min.
Jeg begyndte at regne og ligge taktik for de sidste 15 km. Jeg var ved at være godt brugt og var gået lidt ned i fart. Ved 90 km. ramte jeg for alvor muren, mine ben ville ikke helt som jeg ville og jeg måtte ned og gå et par gang for ikke at få krampe. Tina som var med det meste af turen rundt, fik hældt noget gel på mig. Og de salt tabletter jeg havde fået ved 80 km. depotet begyndte at virke. Jeg kom i gang med at løbe da der var 4 km. tilbage. Tina råbte til mig, at der var visuel kontakt med Lars og hvis jeg bare kunne holde mig løbende skulle det nok gå. Og det gjorde det. Jeg kom i mål som nr. to. Kun slået at polakken. Og da han af gode grunde ikke kan deltage i et DM, blev det så mig der vandt dette.
Vejret var meget blandet. Det blæste voldsomt, der kom et par regnbyger og da vi, fra Rønne til Nexø løb i medvind, bankede solen ned og det var frygteligt varmt.
Selve løbearrangementet var helt i top, hvilket ikke er så underligt da det er den meget erfarende ultraløber Kim Rasmussen og hans klub Tejn IF der er arrangører af løbet, der både havde halv og hel maraton 100 km. stafet (4x25) og 100 km. individuel. Kan klart anbefales.

Resultater: DAF

Charley

Ursvik ultra 2007

Ursvik ultra 1. april 2007

75 km. natte ekstrem løb i Stockholm

Indlæg kommer snart!

Ursvik ultra

Kalundborg vintermarathon, søndag d. 14 januar 2007

Efter at være blevet gjort opmærksom på, fra flere løbevenner, at der var maratonløb i Kalundborg, søndag og efter flere overvejelser om, hvordan jeg kunne planlægge mig ud af en weekend med kæresten (uden børn) samt en familiefødselsdag søndag, faldt brikkerne på plads ved at kæresten var med på ideen om, at tage i sommerhus, ikke særligt langt fra Kalundborg (kun 60-70 km. hver vej) og ved at lave en aftale om, at vi kom til fødselsdag hurtigst muligt efter løbet.Jeg havde lavet en aftale med Lars alias Lassie Klinte fra Zorba Løb om, at jeg skulle samle ham op på Holbæk station kl. 9.33.
På vej mod Kalundborg hørte vi i radioen, at vejret ikke just var til lange løbeture (den korte version af vejrudsigten, tolket af undertegnede). Vinden var på dette tidspunkt omkring stormstyrke og tiltagende. Stormen ville kulminere mellem kl. 10 – 12 i den nord- vestlige del af regionen, altså Kalundborg omkring starttidspunktet L. Men som vi snakkede om i bilen, så ville vi få så meget mere for pengene J.Vi nåede frem til Kalundborg en halv time før start, fik købt startnummer, og fik en sludder med nogle af de andre løbere, bl.a. Peer, der er den eneste dansker der har certifikat til at opmåle løberuter til internationale konkurrencer. Han havde også opmålt denne rute, selv om der ikke var meget internationalt race over det (jeg tror at der var en enkelt svensker ud af de knapt 100 tilmeldte). Peer kunne berette om et, noget kuperet og et meget åbent landskab. Og det må man gi´ ham, der havde han ret. Der var en del heftige stigninger og meget lidt læ på den 21,1 km. lange rundtur, der skulle gennemløbes to gange. Man kunne også vælge, som godt halvdelen af de tilmeldte havde valgt, at løbe ½-marathon.Lidt før kl. 10 stod alle løbere klar. Vi fik de sidste informationer og gik ned til start, hvor vi fik at vide at der ville blive talt ned fra tre og så ville løbet blive skudt i gang. Jeg stod og sludrede med et par ultraløbere jeg havde mødt ved tidligere løb, og pludselig begyndte folk omkring os at løbe. Nåh, så er vi i gang! God tur! Jeg lagde mig ”up front” for at sonderer, hvad der var af muligheder for en placering. Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ikke kunne være med blandt de tre hurtigste og besluttede mig for at løbe de sidste 36 km. i et lidt mere adstadigt tempo, hvilket betød at jeg løb resten af turen alene, lige bortset fra de sidste to km. på den første runde, hvor en ½-marathonløber kom op på siden af mig og fulgtes med mig, til han var i mål. Vældigt hyggeligt.Som før nævnt var det en noget kuperet rute og kombineret med den stormende vind og de relativt lave temperaturer, gjorde det udfordringen en hel del større. Ud over vinden, der var så kraftig, at man måtte løbe og holde igen når man havde medvind, var ved at blive blæst omkuld når den kom fra siderne og nærmest stod stille når den kom forfra, kom den første alvorlige prøvelse omkring den 4. km. Vi drejede op i et villakvarter, hvor den ene stejle stigning afløste den anden og lige som man troede at det var overstået, drejede vejen og en ny stigning lå forude. Men op kom vi og så var der kun vinden at kæmpe imod. Den næste alvorlige prøvelse kom ude mellem 11 og 14 km. En kombination af ekstrem modvind og den ene bakke efter den anden, på en meeeeeeget laaaaaaang markvej, gjorde at kilometer tiderne, der for mit vedkommende og under normale forhold ville have ligget på omkring 4,15 lå på omkring 6 min./km. Det føltes som om jeg stod stille i vinden. De sidste km. mod målområdet var ganske behagelige, let ned ad bakke, en del læ og medvind. Det var så første omgang… Anden omgang kunne så krydres med tiltagende vind og en noget heftig regnbyge lige inden, 10 km. (31 km.), hvilket gjorde at jeg var gennemblødt da jeg nåede den berygtede og meget lange markvej. Da jeg nærmede mig målstregen stod der …. ingen ….!? ikke engang en officials? Forståeligt nok, får det var F…. L…. vejr. Men lige inden jeg passerede målstregen kom to friske, og særdeles venlige personer, én med stopur og én med medalje, løbende ud inde fra klubhuset og fik registreret min tid, fik hængt en medalje om min hals og tilbød mig væske og frugt. I klubhuset var der friskbrygget kaffe og en ualmindelig god roulade. Min beskedenhed gjorde, at jeg ”kun” fik to stykker. Jeg kunne ha´ spist en hel roulade, kun fordi den smagte så vanvittigt godt…Jeg kom i mål i tiden 3.17.08 hvilket placerede mig som nr. 4 samlet. 12 minutter efter nr. 3. Jeg løb ca. 10 minutter langsommere på anden omgang. Men er godt tilfreds med min præstation alt taget i betragtning. Den blev vundet i tiden 2.55.41 af Peter Bendixen. Alt i alt et rigtigt godt arrangeret løb, god forplejning og massere af lodtræknings præmier (bare ikke til mig). Alt dette for kun 150 gode danske kr. Link til løbets hjemmeside: http://www.5-taarns-marathon.dk/

Bislett 12 timers indendørs 2006

Så står den, for mit vedkommende, endnu en gang på ultraløb. Denne gang i Oslo d. 9. december. Denne gang er det ikke på en forudbestemt distance men på tid. Hvor mange km. kan man løbe på henholdsvis 12 eller 24 timer? Jeg har meldt mig til at løbe 12 timers, som den eneste dansker pt. 11 andre danskere har pt. meldt sig til at løbe 24 timers. Her i blandt Jesper "worldrun" Olsen (Dansk rekordholder på bla. 12 timers med 129,351 km., 48 timers med 332,653 km., 6 dages LØB med 756,380 km., 50 km. på 3:17:23 og 100 km. på 6:58:31) og Henrik Tranum (ultra landsholdsløber og uofficiel dansk rekordholder på 6 timers med 78,4 km.). Jeg bliver ikke forbavset, hvis Jesper Olsen slår Alex Henriksens 24 timers rekord på 245,578 km.Hvis man sammenligner tiderne/distancerne, vil det måske undre nogle, at den Danske rekord på 12 timers er relativ kort. Jeg tror, at det skyldes at der er relativt få der løber 12 timers fordi 24 timers er en mere anerkendt ”distance”. Der er da også Danskere der har løbet længere end 129,351 km. på 12 timer, men rekorden er ikke officiel. Søren Raarup har løbet 133,200 km. på 12 timer. Han stiller formentligt også op til 24 timers d. 9-10 december i Oslo.Der bliver løbet på en 540 meter rundbane inde under tilskuertribunen på Bislett Stadion, nordens mest berømte atletikanlæg, placeret i Oslos centrum. 540 meter http://www.cfmoller.com/proj_vis_print.asp?s=1&projID=214&kat=15 Det bliver et lidt specielt løb idet 1/3 af de 540 m. er opvarmet og 2/3 er ikke opvarmet og ikke isoleret. Så 1/3 i ca. +20 grader og 2/3 måske i frostgrader??. Til gengæld skal vi ikke bekymre os om ubehagelige overraskelser så som vind, vejr, nedbør, højdeprofiler, uvisheder omkring hvornår næste væskedepoter dukker op, skæve km. opmærkninger, rute og vejvisning. Alt dette skulle gerne være på plads efter et par omgange Der er udbudt max. 100 startnumre til løbet og her, en måned før løbet, er der kun 16 pladser tilbage og der er rigtig mange der har meldt, at de er interesseret i et startnummer. Så hvis nogle skulle have mod og lyst til at deltage så skal det nok være snart (først til mølle).Mere om løbet på:http://www.kondis.no/default/index.php?aid=56900&k=sjef%2Fforsiden&mid=Hvorfor Det skal da prøves…!Mål: For mit vedkommende er alt over 100 km. tilfredsstillende. Min form er ikke helt den samme som da jeg løb 100 km. i slutningen af august. Jeg har ikke haft nogle træningsture på over 25 km. siden. Har godt nok lige løbet maraton … og der er da også en måned til.Charley

Lidt over en måned senere

Ja… jeg holdt mig jo i gang i 12 timer. Men det holdt hårdt . Det gik rimeligt godt de første 4-5 timer. Jeg fulgtes med Kim Rasmussen i et fint tempo ca. 5 min. pr. km. Alt så godt ud. 5-8 timer var hårde og jeg måtte slippe Kim og løbe lidt for mig selv, lidt med Jesper og lidt med nogle af de andre løbere. Fra 8 og op til 10 timer var en kamp uden lige og jeg havde egentlig besluttet at stoppe ved de 100 km. Det gjorde ondt alle steder, og bare det at gå var en kamp (og så stod der en seng og en kold øl og kaldte på mig for hver 545 meter). Men blev overtalt til at blive på banen. Umiddelbart kunne jeg ikke se noget formål med det, det gjorde bare herre nas. Men Søren (en af hjælperne, og en meget erfaren ultraløber) sagde at jeg formegentlig ville fortryde hvis jeg stoppede før tid og, at jeg under alle omstændigheder ville have ondt dagen efter. Da jeg så så resultaterne efter 10 timer, hvor jeg stadigvæk lå nr. 2, besluttede jeg mig for at blive på banen og gå rundt og dermed forsøge at holde mig i top 3. Jeg forsøgte flere gange at komme i gang med at løbe men uden held. Jeg kunne max. løbe 800m. så begyndte det at gøre for ondt. Jeg forsøgte med skoskift, pauser og massage men der var ikke noget der hjalp. Jeg måtte bare gå og gå og gå…… . Jeg fik tilbagelagt 113,873 km. på de 12 timer og kom ind på en 4. plads. Jeg er glad for at jeg blev på banen . (Tak til Søren Raarup for at overtale mig til at fortsætte). Og ja! Det gør ondt. Også her to dage efter. Men ingen skader.

Der var 11 forskellige nationer med og Danmark gjorde en god figur. En 1. plads til Kim Rasmussen på 12 timers, 137,169 km. (ny dansk rekord), en 2. plads til Jan Andersen på 24 for herre, 223,569 km. (under to omg. foran nr. 3) og en 3. plads til Tina på 24 timers for kvinder 186,203 km. Derudover blev det til to 4. pladser. Anne-Marie Rossen, 24 timers, 164,631 og undertegnede. Vi var i alt 13 danske deltagere.Der skulle tilbagelægges mindst 50 km. (definitionen for ultraløb = 50 km. eller derover) for at det udløste en ”finisher” medalje. Til de mænd som løb over 90 km. 12 timer var der en speciel T-shirt. Kravene for T-shirts var nogle andre for kvinderne og for 24 timers løberne. Meget ok og en motivationsfaktor for nogle.

Selve løbet var godt arrangeret. Forplejningen og servicen var i top, der var opstillet 80 senge til løberne (det var så i en af dem jeg sov i efter løbet), informationen før løbet var god og der var massere af flotte lodtrækningspræmier (bare ikke til mig).Det eneste problem, som til gengæld også var et kæmpe problem, og til stor frustration for de fleste var, at chip systemet ikke virkede optimalt (det var ikke ultimate men noget andet møg). For det første skulle vi løbe med to chips, en primær og en backup i tilfældet af udfald. Det var, hvad det var. Men den primære chip var alt for ustabil. Den registrerede ikke alle omgangene, hvilket resulterede i, at jeg, ifølge resultaterne på storskærmen, på et tidspunkt lå nr. 1, en omg. foran Kim. til trods for, at både han og jeg vidste, at jeg var to omg. efter ham. Og resultaterne som de havde lovet ville komme på storskærm hver time, kom kun hver anden time og med ca. en times forsinkelse. Dvs. 8 timers resultaterne kom først da man havde løbet i 9 timer (og der kan ske meget på en time, særligt til sidst) Sådan noget skal bare være i orden.De fysiske rammer omkring løbet var noget besynderlige. 545 m. rundbane. 1/3 opvarmet til ca. 18 grader og 2/3 ikke opvarmet dvs. et par grader over ude temperatur. De siges, at det var ned til –5 grader uden for. Der var flere der løb med hue og vanter. Jeg selv løb med vanter.

Til tider var det så koldt at jeg måtte i overtrækstøjet.De 80 cm. højdeforskel var ikke noget man lagde mærke til i starten med det gjorde man senere. Det svarede lidt til en lille stigning a la en kørestolsrampe. Det var ikke så slemt at løbe op ad med ned ad var ikke spor sjovt.Jeg havde alt i alt en god oplevelse og er snart ude at løbe igen. Og sidst men ikke mindst, jeg er blevet en erfaring rigere. Næste gang skal jeg være meget bedre forberedt. Både fysisk og mentalt.Træerne vokser ikke ind i himlen…Der kan ses billeder og flere resultater på: http://kondis.no/index.php?akt=ultra

100 km. debut

Debut på den klassiske ultradistance. 100 km på Bornholm 2006.

Socialmarathom 31. december 2005. Det var her jeg for alvor besluttede mig for at ville prøve kræfter med 100 km. løb. Jeg havde i forvejen løbet knap 20 marathonløb og lavet to stk. ironman. Så jeg havde noget erfaring med de lange løb og med, at være i gang, rent fysisk, i lang tid. Men 100 km. løb!? Det tog rigtig lang tid for mig, at tage beslutningen. Men efter socialmaraton 2005 var jeg mentalt klar til at ”gå” efter det. Jeg løb det før omtalte maraton på fire timer og var fuld af overskud da jeg kom i mål samt til at fejre nytår til langt ud på natten. Og så er det jo bare at træne og træne og forberede sig mentalt. Det sidste er nok mindst lige så vigtigt som den fysiske træning.
Ca. otte måneder, ca. 3000 træningskilometer og en hel del research senere, stod jeg klar til start i Nexø på Bornholm. Noget nervøs men super klar.
Turen gik Bornholm rundt, mod uret, med start og mål i Nexø. Turen er meget kuperet, særligt på de første 50 km. Det var jeg sådan set meget glad for... Det er jo der man har overskuddet. Men… pas på! Ellers hævner det sig på de sidste 50 km. De første 60 km. gik "let". Men ved 65 km. begyndte det at gøre ondt div. steder i benene. Og det blev være og være som km. "gik". Fra 85 til 95 var et helvede. Det var uoverskueligt og det gjorde ondt i hver en muskelfiber i begge ben . Fra 95 og hjem begyndte jeg at kunne se en ende på det, men det var nogle laaaaaange km.
Den sidste kilometer havde jeg følgeskab af mine to børn. Og det var fantastisk at passere målstregen. Tiden blev 8 timer 38 minutter. Jeg blev nr. 6 i løbet ud af ca. 30 startende. Jeg blev nr. 2 i min aldersklasse og dermed DM-sølv for veteraner M35.
Fantastisk debut!På vej hjem på færgen, samme dag: Selvfølgelig kom vi til at holde på nederste bildæk. Min familie, som for øvrigt havde været en super opbakning hele turen igennem, morede sig særdeles meget på min bekostning, da vi skulle op af alle trapperne fra bildækket (John Clees Gaggede gangarter, go home).

Om mig og denne hjemmeside

På denne side vil jeg hovedsagligt skrive indlæg om løb. For tiden er det ultraløb der har min interesse. Ultraløb er alle distancer over marathon distancen (42,195 km.). Jeg vil mene at grænsen gå ved 50 km. og derover.
Jeg er en mand, født i 1970. Jeg har to børn, Julie (1995) og Thor (1997). Jeg bor sammen med min kæreste Tina. Hun har to børn, Tea (1993) og Naja (1997).Jeg er uddannet maskinarbejder (1991) og pædagog (2004). For tiden arbejder jeg som specialpædagog i en tale/sproggruppe i Taastrup. Tidligere har jeg, i min fritid, dyrket sportsdykning og triathlon. Som sportsdykker opnåede jeg, at få den højeste sportsdykkeruddannelse inde for CMAS (Confédération Mondiale des Activités Subaquatiques) systemet: CMAS*** sportsdykker. Som triathlet nåede jeg, at køre ironman (3800 m. svømning i åbent vant, 180 km. cykling og 42,195 km. løb) to gange. Hurtigste tid i Fredericia 2000: 10 timer 43 minutter. Siden 2002 har der hovedsagligt været løb jeg har koncentreret mig om. I april 2006 løb jeg mit første ultraløb. Jeg deltog i et 24 timers stafet løb. For mit vedkommende var målet at løbe 50 km. på de fire timer jeg skulle løbe. Det lykkedes! Derefter var målet, at deltage i 100 km. på Bornholm i slutningen af august. Løbet var samtidig veteran DM (Der bliver ikke afholdt andre nationale mesterskaber i ultraløb!?). Det blev noget nær den ultimative ultraløbs debut for mig. Jeg løb et meget veldisponeret løb, kom i mål som nr. seks ud af ca. 30 startende, blev nr. to i min aldersklasse (DM-sølv veteran M35 2006) i tiden 8 timer 38 minutter. Mit mål, inden for 2008, er at komme ned under otte timer på en 100 km. og, at komme på ultralandsholdets 100 km. hold. På længere sigt kunne det være 24 timers løb? De to klassiske distancer i ultraløb er 100 km. og 24 timers løb (her gælder det om at løbe så langt som muligt på 24 timer).