Dansk rekord på 6 timers

Trods det at egne forventninger ikke var tårnhøje og motivationen ikke var i top, endte det alligevel med, at jeg slog den danske 6 timers rekord.

78,838 km. blev det til i alt.

Og dermed en forbedring af den gamle rekord med 438 meter.

Familien og jeg ankom til Bornholm lørdag formiddag. De der løb 48 timers havde været i gang i et døgn, dem der skulle løbe 24 timers skulle starte og der var ca. 18 timer til jeg skulle starte. Utroligt spændende og imponerende var det at følge 24 og 48 timers løberne. Der blev slået et væld af rekorder, der i blandt verdens-, nordisk- og dansk rekord. Læs mere om dette på: DoURun eller løbshjemmesiden

Kl. 6.00 søndag morgen startede jeg. Flere af de etablerede danske ultraløbere havde været henne og sige til mig at jeg kunne slå den danske rekord, hvis jeg lagde ud i det rette tempo, disponerede ordentligt og dagen var der.

Og det var den! :0)

Jeg lagde ud med 4.35 pr. km. og holdt det de første 3½ time. Herefter gik jeg lidt ned i tempo. Efter 5 timer var mit snit gået lidt ned og jeg tænkte, at rekorden ikke længere var mulig. Men et par af dem på sidelinjen (Jesper Olsen og Kjetil Havstein) havde regnet på det. Jeg fik råd om, at holde farten og evt. sætte den lidt op, om muligt. Så kunne jeg stadig nå det. På daværende havde jeg ikke meget overskud til, hverken at tænke, regne eller sætte farten op. Mit GPS-ur havde mistet signalet så jeg kunne ikke selv følge med i hvor langt jeg var. Da jeg havde ca. 22 minutter tilbage løb Kjetil op ved siden af mig. Han gav mig informationer om alt det jeg ikke selv var i stand til at koncentrere mig om. Han sagde, at, hvis jeg kunne nå at løbe tre omgange (á 1450 meter) så skulle jeg "bare" løbe 100 meter mere, så tangerede jeg den gamle rekord. Det betød at jeg havde 7 minutter pr. omgang og ca. et minut til de sidste meter. Det er ca. 4½ minut pr. km. Det er relativt hurtigt når man i forvejen har løbet over 5½ time. Jeg tænkte, at mit mål på +72 km. var nået. Min 1. plads var i hus så jeg valgte at satse hele butikken. Det måtte briste eller bære. Den skulle bare ha´ gas. Jeg valgte bevidst IKKE at se på mit ur samt springe depoterne over og så bare løbe det bedste jeg havde lært.

Da jeg havde nået de tre omgange var der to minutter tilbage. Jeg var ikke i stand til at tænke rationelt så jeg måtte bare løb og så håbe at det holdt. Da jeg nåede ud til et punkt (450 meter fra start) fik jeg at vide at der var 35 sekunder tilbage. Jeg spurtede alt hvad jeg havde i mig. Og endelig lød slutsignalet. Jeg kastede mig totalt udmattede i skovbunden. Det var ved at stå ud af mig i begge ender og jeg kunne slet ikke samle tankerne om noget som helst. Heldigvis lå jeg lidt for mig selv. Jeg tror nok, at jeg var rimelig grim at se på. Efter lidt tid kom familien med væske og overtrækstøj. Og så kom opmålerne endelig. 538 meter stod der op opmålerhjulet. Det vil sige, at, hvis Kjetil havde regnet rigtigt så var rekorden i hus. Og det havde han, naturligvis... Jeg vil i samme åndedrag rette en særlig tak for hjælpen til Kjetil og Jesper (og min familie). Det var ikke lykkedes uden deres opbakning. Også en tak til mine mange ultravenner. Det er et fantastisk sammenhold der er til et sådanne arrangement. Det skal opleves. Og til sidst, tak for et flot ultraløbsarrangement til Lene, Kim og alle de andre.

DoURun skriver:

New Balance ultramarathon på Bornholm gav et væld af rekorder

og

Billed-indtryk fra Bornholm
New Balance Ultramarathon 2008

Resultater, billeder mm.:

Ultramarathon Bornholm

Ultramarathon Bornholm 6 - 24 og 48 timers

Den 23. -24. & 25. maj. løbes der ultramarathon Bornholm. Fredag kl. 12 starter de som skal løbe 48 timers, lørdag kl. 12 starter 24 timers (Danmarks første mesterskab i denne disciplin) og søndag kl. 6 starter 6 timers. Søndag kl. 12.00 slutter alle og der bliver målt op og talt sammen. Familien og jeg tager til Bornholm lørdag morgen for at følge DM samt hilse på ultravennerne. En del af de startende ved Copenhagen ultramarathon stiller også til start på Bornholm. B.la. May-Britt (skal løbe om DM i 24 timers), Peter Bøgevig, Mattias Bramstång, Caroline Aistrup, Michael Mørk, Andreas Larsson (skal alle løbe 48 timers) og så var der lige mig. Jeg stiller til start på den ”korte”, 6 timers.Jeg har ikke de store ambitioner i forhold til at nå meget langt. Jeg er ikke sikker på om jeg er helt klar efter de 100 km. for 4 uger siden. Mit mål er dog, at komme over 70 km., hvilket burde være nok til en top 3 placering.

Resultater fra løbet: Klik her (Resultaterne vil blive opdateret hver time)

Copenhagen ultramarathon 2008

Lørdag d. 26. april:
Så kom dagen, hvor de sidste mange, mange måneders arbejde med dette arrangement skulle stå sin prøve. For undertegnede var det også dagen, hvor jeg, efter en lang skadesperiode og efterfølgende genoptræning og specifik træning op til lige netop dette løb, skulle forsøge at forbedre min tid fra i fjor og om muligt kvalificerer mig til landsholdet.

Først lidt om løbet, set som arrangør:
Det var første gang, at jeg personligt og ALOT som klub, skulle arrangere et ultraløb. Klubben har massere af kompetente og erfarne folk til at arrangere løb, men ultraløb har vi aldrig prøvet.
Hvordan måler man om et arrangement har været en succes!? Man opstiller nogle kriterier der er målbare: Antal af deltagere, sluttider, økonomi mm.
Men vigtigst af alt er deltagernes tilbagemeldinger. Og de har været særdeles positive. Omgivelserne, opmærkningen, forplejning, depoter, servicen og hjælperne ej at forglemme. Alt er blevet rost til skyerne. Der var selvfølgelig også nogle få mangler og noget der kunne være gjort lidt anderledes, ikke noget graverende, heldigvis! Men det tager vi på os og forsøger at gøre det endnu bedre til næste år. 42 personer på henholdsvis 100km., 60 km. og marathon stod klar til start kl. 8.00 på Vestegnen. Der var god stemning, vejret var i top og der blev sat en del personlige rekorder. En del havde valgt at stille til start ved Copenhagen ultramarathon for at debutere som ultraløbere.
Stort tillykke til de mange der nu kan kalde sig for ultraløbere og velkommen i ”klubben”.
Vi betragter arrangementet som værende en succes. Og glæder os til at se endnu flere ultraløbere til næste år.

Om løbet, set som mig :
Kl. 5.00 lørdag morgen. Vækkeuret ringer. Jeg hopper i løbetøjet, sætter over til kaffe og havregrød, vækker Thor (min søn på 10 år, som har insisteret på at stå på sammen med mig), tjekker mail (startliste) en sidste gang inden løbet. SHIT…! Klokken er allerede 5.30. Vi skal mødes med de andre ”morgenfriske” hjælpere fra klubben om en halv time. Skynd dig at spise, Thor. Vi skal ud af døren lige om lidt. Kl. 6.00 mødes vi ved Spisestedet mosen.

For mit vedkommende stod den på opmærkning af ruten sammen med Thor og Kenneth fra ALOT. Vi havde sat max. en time af til dette. Da klokken var 7.30 var vi tilbage ved start. Rigtig mange af deltagerne var ankommet til området og jeg følte ikke at jeg havde overblik over noget som helst. Min taske med mine løbesko var ikke der hvor jeg have stillet den. Ups… jeg skulle også have mit startnummer og chip, øv nu er der kun 15 minutter til start. Der var rigtigt mange som jeg havde glædet mig til at se og lige få en lille sludder med, både løbere, venner og familie. Og så stresser man rundt der som en anden idiot. Det er IKKE anbefalelsesværdigt, både at stå som arrangør af et ultraløb med opgaver om morgenen på løbsdagen og samtidig skulle deltage i løbet. Men det kunne jeg vel have sagt mig selv. Eller også skulle jeg bare have lyttet til dem der

havde sagt det til mig.

Nåh…! Kl. 8.00. Starten gik. Der var god stemning i feltet. Der var diset, lidt koldt men vindstille. Jeg lagde mig i front sammen med fire andre. Tre af dem skulle løbe 60 km. Den sidste og jeg skulle løbe 100 km. Der blev snakket lidt, spurgt lidt ind til og set hinanden lidt an. Allerede på første omgang blev der sat et relativt højt tempo. For højt i forhold til det jeg havde planlagt. Jeg måtte slippe de to der lagde sig i front og satte tempo. Efter 30 km. Lige efter depotet ved start/mål lå jeg pludselig alene i front. Sådan skulle det så være de sidste 70 km., viste det sig. Og så tog den ene kilometer den anden. Fra 70 – 80 km. begyndte det at blive rigtigt hårdt. Og så er der altså langt igen. Det er så her at det for alvor begynder, altså ultraen. Det er her, at alt sund fornuft siger dig at du skal stoppe. Kroppen råber på at du stopper. Det er præcis som Carl Barks så fint illustrere det i tegneserie om Anders And, hvor der sidder en lille djævel på den ene skulder og en lille engel på den anden, de diskuterer og argumenterer hen over hovedet på dig: ”du skal stoppe, det gør ondt og det er ikke sundt”, ”det skal gøre ondt og ja det er nedbrydende for kroppen og ikke særligt sundt, men det bliver godt igen”, ”der er over 25 km. igen, det er mere end en ½-marathon, det er meeeeeget meeeeeeget laaaaangt”, ”du har allerede løbet 75 km., du skal nok klare de sidste, du skal bare fokusere, dele dem op i små bider og så lade være med at pive…” osv. osv. Og lige pludselig er man der. Der hvor man kan se en ende på strabadserne. Og lige pludselig er man i mål, denne gang som vinder. Det er det hele værd (også selv om man ikke vinder). På de sidste 40 km. går jeg lidt ned i tempo. Jeg sætte ca. 15 – 20 minutter til i forhold til mit udlægstempo, hvilket betyder, at min sluttid på 8 timer 17 minutter ikke kvalificerer mig direkte til landsholdet.

Jeg blev dog kontaktet af landsholdets koordinator Morten Pilgaard med en lykønskning samt en tilkendegivelse om, at det giver mig mulighed for deltage på landsholdet i det der kaldes bobler-truppen. Dvs. at man har ikke opfyldt det endelig krav, men er tæt på. Det giver også mulighed for at deltage i VM/EM, hvis der er plads på holdet.

Flere billeder fra løbet: Klik her!

Resultater: Klik her!

Mit næste mål er Ultramarathon Bornholm 6 timers d. 25. maj 2008. Målet er at komme over 72 km. = 12 km./time el. 5 minutter pr. km. i snit).

Til slut vi jeg benytte lejligheden til at takke min kæreste Tina, vores børn, familie, venner og klubkammerater for støtte og opbakning. Det betyder alt. Jeg er bare ikke så god til at vise det.