torsdag den 14. februar 2008

Endelig i gang igen

Efter en ufrivillig pause på godt tre måneder på grund af en ledbåndsskade i venstre knæ, formentligt på grund af overbelastning, er jeg nu godt i gang igen. Hvorfor er der så ikke sket en s… her på denne blog!? Ja, det er et godt spørgsmål. Dels har jeg arbejdet meget på at få en masse ting på plads i forhold til Copenhagen ultramarathon. Dels har der ikke været så meget at skrive om da jeg ikke har kunne løbe. Det har sku´ været noget frustrerende, at gå i en uvished om, hvad præcis der er galt med knæet og hvornår man kan komme i gang igen. Jeg har ikke vidst hvad jeg skulle skrive om min skade og har desuden ikke haft lyst.
Jeg har gået til en del behandlinger hos nogle gode fysioterapeuter. Der har jeg fået ultralydsbehandling og gode råd om genoptræning mm. Jeg har forsøgt, at holde formen med spinding og svømning. Dette kommer mig til gavn nu.
Fra nytår og til nu (6-7 uger efter) har jeg kunne løbe regelmæssigt. Jeg har forsøgt at bygge langsomt op, for ikke at overbelaste. Jeg er nok gået for hurtigt frem, hvis man spørger dem der ved noget om fysisk træning. Jeg er på nuværende oppe på ca. 80-90 km. om ugen og det går godt. Jeg kan stadig mærke skaden når jeg vrider i knæet og skal stadig passe på. Men jeg er optimistisk…På lørdag er det 10 uger til at jeg skal løbe Copenhagen ultramarathon 100 km. Jeg har i samråd med Jesper Olsen tilrettelagt et 8 ugers træningsprogram med efterfølgende to ugers nedtrapning. Programmet forudsætter at jeg har en grundform, hvor jeg er i stand til at løbe 80-100 km. om ugen. Dette skulle gerne udmunde i, at jeg er i stand til at løbe de 100 km. på under 8 timer og 10 minutter, hvilket gerne skulle være nok til at kvalificerer mig til en plads på ultralandsholdet og en tur til EM og WM i Italien til november.