torsdag den 20. september 2007

100 km. debut

Debut på den klassiske ultradistance. 100 km på Bornholm 2006.

Socialmarathom 31. december 2005. Det var her jeg for alvor besluttede mig for at ville prøve kræfter med 100 km. løb. Jeg havde i forvejen løbet knap 20 marathonløb og lavet to stk. ironman. Så jeg havde noget erfaring med de lange løb og med, at være i gang, rent fysisk, i lang tid. Men 100 km. løb!? Det tog rigtig lang tid for mig, at tage beslutningen. Men efter socialmaraton 2005 var jeg mentalt klar til at ”gå” efter det. Jeg løb det før omtalte maraton på fire timer og var fuld af overskud da jeg kom i mål samt til at fejre nytår til langt ud på natten. Og så er det jo bare at træne og træne og forberede sig mentalt. Det sidste er nok mindst lige så vigtigt som den fysiske træning.
Ca. otte måneder, ca. 3000 træningskilometer og en hel del research senere, stod jeg klar til start i Nexø på Bornholm. Noget nervøs men super klar.
Turen gik Bornholm rundt, mod uret, med start og mål i Nexø. Turen er meget kuperet, særligt på de første 50 km. Det var jeg sådan set meget glad for... Det er jo der man har overskuddet. Men… pas på! Ellers hævner det sig på de sidste 50 km. De første 60 km. gik "let". Men ved 65 km. begyndte det at gøre ondt div. steder i benene. Og det blev være og være som km. "gik". Fra 85 til 95 var et helvede. Det var uoverskueligt og det gjorde ondt i hver en muskelfiber i begge ben . Fra 95 og hjem begyndte jeg at kunne se en ende på det, men det var nogle laaaaaange km.
Den sidste kilometer havde jeg følgeskab af mine to børn. Og det var fantastisk at passere målstregen. Tiden blev 8 timer 38 minutter. Jeg blev nr. 6 i løbet ud af ca. 30 startende. Jeg blev nr. 2 i min aldersklasse og dermed DM-sølv for veteraner M35.
Fantastisk debut!På vej hjem på færgen, samme dag: Selvfølgelig kom vi til at holde på nederste bildæk. Min familie, som for øvrigt havde været en super opbakning hele turen igennem, morede sig særdeles meget på min bekostning, da vi skulle op af alle trapperne fra bildækket (John Clees Gaggede gangarter, go home).

Ingen kommentarer: