78,838 km. blev det til i alt.
Og dermed en forbedring af den gamle rekord med 438 meter.
Familien og jeg ankom til Bornholm lørdag formiddag. De der løb 48 timers havde været i gang i et døgn, dem der skulle løbe 24 timers skulle starte og der var ca. 18 timer til jeg skulle starte. Utroligt spændende og imponerende var det at følge 24 og 48 timers løberne. Der blev slået et væld af rekorder, der i blandt verdens-, nordisk- og dansk rekord. Læs mere om dette på: DoURun eller løbshjemmesiden
Kl. 6.00 søndag morgen startede jeg. Flere af de etablerede danske ultraløbere havde været henne og sige til mig at jeg kunne slå den danske rekord, hvis jeg lagde ud i det rette tempo, disponerede ordentligt og dagen var der.
Og det var den! :0)
Jeg lagde ud med 4.35 pr. km. og holdt det de første 3½ time. Herefter gik jeg lidt ned i tempo. Efter 5 timer var mit snit gået lidt ned og jeg tænkte, at rekorden ikke længere var mulig. Men et par af dem på sidelinjen (Jesper Olsen og Kjetil Havstein) havde regnet på det. Jeg fik råd om, at holde farten og evt. sætte den lidt op, om muligt. Så kunne jeg stadig nå det. På daværende havde jeg ikke meget overskud til, hverken at tænke, regne eller sætte farten op. Mit GPS-ur havde mistet signalet så jeg kunne ikke selv følge med i hvor langt jeg var. Da jeg havde ca. 22 minutter tilbage løb Kjetil op ved siden af mig. Han gav mig informationer om alt det jeg ikke selv var i stand til at koncentrere mig om. Han sagde, at, hvis jeg kunne nå at løbe tre omgange (á 1450 meter) så skulle jeg "bare" løbe 100 meter mere, så tangerede jeg den gamle rekord. Det betød at jeg havde 7 minutter pr. omgang og ca. et minut til de sidste meter. Det er ca. 4½ minut pr. km. Det er relativt hurtigt når man i forvejen har løbet over 5½ time. Jeg tænkte, at mit mål på +72 km. var nået. Min 1. plads var i hus så jeg valgte at satse hele butikken. Det måtte briste eller bære. Den skulle bare ha´ gas. Jeg valgte bevidst IKKE at se på mit ur samt springe depoterne over og så bare løbe det bedste jeg havde lært.
Da jeg havde nået de tre omgange var der to minutter tilbage. Jeg var ikke i stand til at tænke rationelt så jeg måtte bare løb og så håbe at det holdt. Da jeg nåede ud til et punkt (450 meter fra start) fik jeg at vide at der var 35 sekunder tilbage. Jeg spurtede alt hvad jeg havde i mig. Og endelig lød slutsignalet. Jeg kastede mig totalt udmattede i skovbunden. Det var ved at stå ud af mig i begge ender og jeg kunne slet ikke samle tankerne om noget som helst. Heldigvis lå jeg lidt for mig selv. Jeg tror nok, at jeg var rimelig grim at se på. Efter lidt tid kom familien med væske og overtrækstøj. Og så kom opmålerne endelig. 538 meter stod der op opmålerhjulet. Det vil sige, at, hvis Kjetil havde regnet rigtigt så var rekorden i hus. Og det havde han, naturligvis... Jeg vil i samme åndedrag rette en særlig tak for hjælpen til Kjetil og Jesper (og min familie). Det var ikke lykkedes uden deres opbakning. Også en tak til mine mange ultravenner. Det er et fantastisk sammenhold der er til et sådanne arrangement. Det skal opleves. Og til sidst, tak for et flot ultraløbsarrangement til Lene, Kim og alle de andre.
DoURun skriver:
og
Billed-indtryk fra BornholmNew Balance Ultramarathon 2008
Resultater, billeder mm.:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar